Det er muligt at få lavet en raceprofil også kaldet en UngHundeMental-beskrivelse. I daglig tale omtalt som UHM-test, selvom det faktisk ikke har noget med en test at gøre.
Formålet med en mentaltest er at få afdækket hundens umiddelbare reaktioner på forskellige påvirkninger. Hunden bliver testet på en række oplevelser, som den ikke kender på forhånd, ikke er trænet på og ikke forventer at opleve. Den adfærd hunden spontant reagerer med, vil af den grund overvejende være betinget af medfødte anlæg - og kun i mindre grad af tillært erfaring. Vi anbefaler, at du stiller din Stabyhoun, når du føler at den er moden til at blive mentalbeskrevet. Det er dog kun resultater for hunde i alderen 10 -24 mdr., der indgår i racens profil. Men alle resultater er brugbare for os som klub og i sær hvis din hund skal indgå i avl.
Klubben betaler for alle mentalbeskrivelser. Henvend dig til klubbens kasserer, hvis du ønsker at stille din hund til en mentalbeskrivelse eller vil vide mere. Mobil Tlf: 26219224 eller mail: niels@stabyhoun.dk