Vi glæder os til at se jer i Munkebo!
Lørdag d. 28. august afholdes DASKs specialudstilling i Hundestjernen, Smedeløkken 24, 5300 Munkebo. Flere medlemmer fra bestyrelsen deltager i arrangementet; både for at udstille deres hunde OG for at mødes med JER!
Står du og overvejer om du skal avle et kuld hvalpe med din tæve? Tænker du over måske at få din hanhund på listen over godkendte avlshanner? Har du et super godt forslag til et arrangement? Vil du gerne høre mere om racen? Eller er du nysgerrig på, hvordan man finder den rigtige hvalp i Danmark eller fra udlandet? ... eller noget helt andet? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig.
Nogle gange ER det bare bedre at tage en snak ansigt-til-ansigt. Så hvis du har brug for eller lyst til det, vil vi meget gerne se dig på lørdag. Det gælder for alle; om du udstiller eller bare er med for at heppe. Du kan enten bare komme og tage fat i os, eller vi kan aftale et tidspunkt inden.
Vil du gerne have en snak om noget bestemt, er du velkommen til at kontakte os inden på e-mail, så vi evt. kan være ekstra forberedt.
Her er hvem du skal tage fat i:
Klubformand: Kira Meyhoff-Madsen (mail@stabyhoun.dk)
Avlsudvalget: Christina Anna Nielsen og Søs Savage (avl@stabyhoun.dk)
Aktivitetsudvalg: Kira Meyhoff-Madsen (aktivitet@stabyhoun.dk)
International kontakt: Søs Savage (international@stabyhoun.dk)
Udstillingsudvalget: Christina Anna Nielsen (udstilling@stabyhoun.dk)
Jagt- og brugshundeudvalget: Christina Anna Nielsen (jagt@stabyhoun.dk)
Vi vil gerne bringe et STORT tak til alle vores sponsorer til udstillingen: Kennel Wonder-hunters, Kennel Skovs / Skovs Hundecenter, Kennel Samsø stabyhouns, Kennel ulvemosen hunters, Kira’s Hundeliv , Kyhl Dog & Horse Paracord, Gilpa, Cotonshoppen, Canem, PetsPerfect, Valhalla Petfoods, Digitalhund, Roskilde.it, Brdr. Kjeldahl I/S Samsø og Rosendal Dyreklinik.
Gæstehunde er velkomne, men hvalpe under tre måneder må ikke medbringes på udstillingen, jf. DKK udstillingsreglement 2021.
Vi glæder os meget til at se jer alle.
Bedste hilsner
Udstillingsudvalget og bestyrelsen for DASK