​Specialklub under DKK for racen Stabyhoun

Racen stammer fra Holland. NVSW er den hollandske klub.

Avlerdag 2020

Printvenlig version.

Lørdag d. 4. april 2020 kl. 10.00 ​- DATO AFLYST pga. CORONA

Sted: Egtved Idrætscenter, Hjelmdrupvej 13, 6040 Egtved

De kuld, der er godkendt af DASK og født i perioden 1. maj 2018 til 30. april 2019 inviteres på mail.

I perioden 1. maj 2018 til 30. april 2019 var der 9 tæver, som fik hvalpe –

i alt 70 hunde vil blive inviteret.

De fleste opdrættere har sendt information til klubben om deres hvalpekøbere. Hvis dine hvalpekøbere skal inviteres, skal du som opdrætter sende denne information til mail@stabyhoun.dk. Husk, at hvalpekøberne skal udfylde en samtykkeerklæring i forhold til GPDR.

Har du ikke inden 15. februar 2020 fået din invitation, så send en mail til bente@stabyhoun.dk

Begge forældredyr bliver inviteret. En del tæver er parret i Holland, og fædrene fra disse kuld vil også blive inviteret til at deltage.

Det er ikke altid, at begge forældredyr kan være til stede, men uanset om forældredyrene er repræsenteret eller ej, så kan man som opdrætter ved at sammenligne et kuld få en fornemmelse af, hvor man avlsmæssigt er på vej hen med vores fantastiske race. Og jer, der har købt en hund fra en dansk opdrætter får en bedømmelse af jeres unghund.

DASK håber, at rigtig mange af jer vil komme til denne fantastiske dag med en mulighed for en bedømmelse af jeres Stabyhoun sammen med kuldsøskende og forældredyr.

Vi håber også, at både tæve- og hanhundeejerne vil bakke op om dette arrangement og dermed få muligheden for at se deres opdræt blive bedømt samlet.

Det vil koste 50,- kr. pr. hund at blive bedømt på avlerdagen - beløbet betales kontant på dagen eller via MobilePay.

Avlerdagen afholdes i en idrætshal. Der er gode toiletforhold, samt et cafeteria, hvor man kan købe mad.​

Arrangementet er ikke kun henvendt til dem som har hund/hunde til bedømmelse, men til alle medlemmer, og entreen er ganske gratis.

Alle i ”Stabyhoun-familien” har valgt at købe en hvalp af en relativ lille race i Danmark.

Da racen er så lille og da der bliver lagt så stort et arbejde i avlsarbejdet med racen af opdrætterne og klubben, så er det af stor vigtighed, at vi alle bakker op om vores dejlige race og dens fremtid.

For opdrætteren af din hvalp betyder det rigtig meget at se hvalpene samlet, så de kan se i hvilken retning deres opdræt bevæger sig. Det betyder ikke mindst rigtig, rigtig meget for Dansk Stabyhoun Klub at se i hvilken retning de danske hunde udvikler sig.

Din hvalp bliver kun inviteret denne ene gang til dette arrangement.

Som ny Stabyhoun ejer håber klubben, at du kan se, at du har et vist ansvar for at afsætte tid til at komme til avlerdagen.

Vi ses til dette års avlerdag.​​

Dansk Stabyhoun Klub

​Klubbens vigtigste formål er at udbrede kendskabet til Stabyhoun, en pragtfuld hollandsk jagt- og familiehund.

Rundt om racen

Ønsker du at lære mere om racen inden du tager en beslutning?

Læs mere her

​Bliv medlem

Som medlem modtager du 4 blade årligt og støtter klubbens arbejde.

Læs mere her

Kontakt os i dag​

Ønsker du at høre mere om Stabyhouns og klubbens arbejde.

​Send os en e-mail: mail@stabyhoun.dk