
Kaffeklubbens første arrangement løb af staben lørdag den 9. juni i Helle og Brunos sommerhus, og som lovet blev det godt vejr. Der blæste en frisk vind, så vi skulle beholde vores jakker på, men det holdt dog tørt hele dagen.
Vi havde en pragtfuld dag, hvor i alt 14 stabijser var samlet. Både børn, voksne og hunde nød hin-andens selskab. Helle og Bruno har indhegnet et stort stykke af deres grund, så vi kunne bare lade hundene løbe løs. Det var et pragtfuldt syn at se så mange Stabyhoun samlet på en gang og det var helt utroligt at se, hvor godt de alle kunne enes. Vi kunne roligt overlade hundene til deres eget sel-skab, medens vi spiste vores medbragte mad.
Senere gik vi en tur langs stranden. En par af hunden og børnene viste sig fra den modige side og soppede ud i vandet, men vi andre nøjes med at se på. Efter denne friske gåtur trængte børnene til en is, og selvfølgelig havde Helle og Bruno sørget for, at der var opsat et ishus lige ved siden af deres sommerhus.
Vi voksne var blevet kaffetørstige, og efter kaffen blev der talt lidt om, hvordan man fremviser en hund på hundeudstilling. John Sommer viste , hvordan man skal prøve at få hunden til at stå, og hvorledes man skal stille sig i forhold til dommeren.
Vi havde en pragtfuld dag, så vi siger tusind tak til Helle og Bruno. Vi håber selvfølgelig at arrangementet kan blive en tradition, og vi glæder os allerede til næste sommer.
Se billeder fra dagen her
