Den årlige Stabyhoun-dag i Holland blev afholdt traditionen tro i Markedshallen i Barneveld. I udstillingen deltog både Stabij- og Wetterhounen som begge er Frisiske hunderacer.

Vi havde længe planlagt at deltage i denne årlige Stabydag - både for at se de mange dejlige hunde, og for at kikke efter han-hunde, som kunne være interessante at anvende til avl. Delegationen bestod af Helle og Bruno Rasmussen, Jonna Jensen, Anni og John Sommer, sønnen Rasmus og ikke at forglemme hunden Fenny.

Helle og Bruno havde deltaget i den Hollandske Stabyhoundag forrige år, så de havde lokalkendskab og havde derfor sørget for at leje et dejligt sommerhus på en campingplads i byen Ermelo kun et kvarters kørsel fra udstillingshallen.

Jonna havde fået kørelejlighed hos Helle og Bruno, som susede til Holland på kun 8 timer. Medens de ventede på bagtroppen blev der købt ind til en dejlig middag og der blev også tid til at aflægge et visit hos en Stabyhoun-ejer. Ja, der var faktisk god tid til dette visit, for vi (Anni, John, barn og hund) var meget, meget længe undervejs. Bilen, som ikke just er af den sidste nye årgang, viste sig ikke helt pålidelig, og måtte en tur på værksted ved Bremen. Det tog sin tid, men til gengæld har den aldrig kørt bedre (ifølge John). Det var nu alle anstrengelserne værd, for da vi ankom til sommerhuset i Ermelo, kunne vi sætte os til et veldækket bord med dejlig tilberedt mad.

Lørdag morgen blev Fenny børste, så hun kunne tage sig ud fra sin pæneste side. Pæn og pæn, Fenny havde miste alle faner og næsten alt pels på halen for 2 måender siden, og det var endnu ikke groet helt ud, specielt syntes vi at halen manglede utrolig meget. Nå, det kunne der jo ikke gøres noget ved. Udstilles skulle hun. Så alle mand i bilerne og af sted til Markedshallen.

Inden man kommer ind i udstillingshallen bliver hundene dyrlægechecket - et meget hurtigt, overfladisk check - lige hvad de kikker, efter fik jeg aldrig fat på. Men altså - der var jo den ene flotte stabijs efter den anden. Den første 1/2 time var jeg ved at stirre øjnene ud af hovedet, men utrolig hurtig blev jeg vandt til at se Stabyhoun over alt.

Vi fik placeres os og al vort pik pak lige ved udstillingsringen, og gik så lidt rundt for at se på herlighederne. Udstillingen startede med at en herre bød velkommen, noget af velkomsten foregik på engelsk, så vi havde da en chance for at forså lidt. Der deltog 5 hunde for Sverige, og dette blev nævnt i velkomsten - åh hvorfor nævnte han ikke lille Danmark - nå skidt, i forordret til udstillingsguiden, står Danmark nævnt med en deltager ved navns nævnelse - så kan de være finere?

Straks efter velkomsten blev der spillet på jagthorn og et hold dygtige hund med deres føre, underholdte os med et lydighedsprogram, som til forveksling ligner det der bliver aflagt hos DKK. Her var dog lidt mere apportering af forskellige apportgenstande og ingen spring. Det var et meget flot indslag, som efter endt udførsel, blev blæst af med en fanfare på jagthorn.

I udstillingen deltog knap 250 Stabyhoun fordelt på 123 tæver og resten hanhunde. Hundene var grupperet som vi kender det i hvalpe-, unghunde-, mellem-, veteran-, avler-, og åben klasse.

Vi havde tilmeldt Fenny i Åben klasse og her skulle hun konkurrere med 43 andre. Uha, hvor var det spændende. Vi vidste, at vi havde en rigtig pæn tæve, vel at mærke når pelsen var ok, men hvad når den skulle sammenlignes med andre, og hvad når den skulle bedømmes af dommere, som var vant til at bedømme racen?

Helle og Bruno udstillede som sagt i år 2000. Her blev Atsje (ja, hold nu fast - bedste unghund) utroligt flot. Atsje har lige haft hvalpe, og kunne derfor ikke deltage i år, Meget ærgerligt syntes vi, for det kunne da gøre Danmark lidt ære - men frem med brystet og se stolt ud, det kunne måske smitte lidt af på hunden.

Fenny og John kom i ringen. Og ak - oh ve, Fenny var meget trykket af stemningen, og var ikke ligefrem nogen sprinter, dengang de skulle løbe rundt i ringen, det så nærmest ud som om den forsøgt at gå i et med gulvet. Men nu er det jo sådan, at Fenny elsker sin 'mor', så da John og Fenny skulle stå stille til bedømmelse, så kikkede og lyttede Fenny hele tiden meget opmærksomt til 'mor', som stod og småsnakkede til hende lige uden for ringen. Og vola - hun stod som en drøm. Den ene efter den anden forlod ringen - til sidst var der to tilbage - Fenny + en konkurrent, flere blev kaldt ind, og flere gik ud. Til sidst var der 4 hunde tilbage - de fire bedste tæver - og gæt engang - Fenny blev nr. 3. Hvor utroligt - 3. bedste tæve på udstillingen - HURRA.

Den danske lejer forlod udstillingen med oprejst pande - vi gjorde det ikke så godt som sidst - men alligevel - UTROLIGT.

Fenny og John på 3.pladsen

Lige i parentes - Sverige - gæt engang - de blev nr. 1 - altså udstillingens bedste tæve.

Lørdag aften hyggede vi os i sommerhuset med Jonnas dejlige mad og lidt vin og fik selvfølgelig repeteret dagens begivenhed mange gange.

Søndag tog vi på udflugt og kørte en rigtig dejlig tur i det forårs-ramte Holland. Det er en helt speciel fornemmelse at køre langs kanalerne, hvor vandspejlet ofte er højere end landevejen. Turen gik bl.a. til Edam - en meget gammel og idyllisk hollandsk by, hvor husene mange steder er fra 1700-tallet og gaderne utrolig smalle. Det ligner lidt den gamle by i Århus, men husene er stadig beboet.

Mandag morgen var der afgang. Vejret var som de øvrige dage - koldt med høj sol. Så det var faktisk ideel kørevejr.

En hel perfekt tur.

Anni Sommer