
Udstillingsreglerne som gælder for DKK udstillinger er udførligt beskrevet på DKK hjemmeside (under menupunktet udstillinger/regler). Da disse er meget omfattende, vil jeg her fremhæve følgende:
Hvem kan deltage
Alle med en gyldig stambog kan deltage, hunden skal dog være mindst 6 måneder. Der er ingen krav om at man skal være medlem af DKK for at deltage i DKK's nationale eller internationale udstillinger. Dog skal man for at deltage i arrangementer afholdet 'Klubben for Jagthunde uden Specialklub', være medlem af enten DKK eller specialklubben.
Tilmelding
Hunden skal tilmeldes ved udfyldelse af en blanket som sendes til DKK - tilmelding kan også ske online. Tilmeldingen er kun gyldig hvis tilmeldingsfristen overholdes og betaling finder sted rettidig.
Sundhedstilstand
For at deltage i en udstillings skal hunden have en gyldig vaccine mod hundesyge og parvovirus.
Hvorfor deltage i udstillinger
Hvis du vil have hvalpe på din hund, skal den inden parring have opnået mindst en 2. præmie. Man deltager fordi de finder det sjovt og fornøjeligt, man møder mange dejlige mennesker med hundeinteresse. Mange betragte det som en sjov sport.
Præmiering
Her bliver reglerne virkelig indviklet, så det skal blot nævnes, at specielt for Stabyhoun gælder at der kun kan opnåes Internationalt Championat hvis hunden har aflagt godkendt jagtprøve, der kan dog opnåes National Championat i følgende lande:
- Danmark
- Tyskland
- Holland
- Belgien
- Luxemburg
Vi glæder os til at se dig på de kommende udstillinger.
