Dansk Stabyhoun Klub

Klubben / Fra medlemm. / Små historier 3 / Siri hund nr. 2

 

Sire - hund nr. 2

Siri og Boddy

v/Ulla Sassarsson

Jeg har længe ville have en hund til, og den 12. november 2004 oprandt den store dag, hvor vi skulle til Sverige og hente hende. Vi havde aftalt med Margaretha og Peter Nuun, at de ville tage hvalpen med til en stor hvalpeudstilling, der skulle afholdes i Malmø, så vi drog afsted ved middagstid og var fremme en times tid efter. Hvalpen var i en transportkasse på førersædet i en stor lastbil, hvor Teddy(Duke Dunmore) underholdt hende. Og hun var helt ovenpå fra starten af - tryg og glad.

Det spændende kom så, da vi skulle hjem og introducere hende til Buddy på 2½. Vi præsenterede dem for hinanden på neutral grund. Siri syntes, at det var alle tiders at finde en artsfælle igen. Buddy synes da at hun var interessant, men han havde nok ikke regnet med, at hun skulle med hjem. Det ville han givet vis helst have været fri for! Selv om vi gjorde alt for, at han ikke skulle blive jaloux - blev han det. Og det er nok uundgåeligt.

Til gengæld kan jeg sige, at efter kort tid har tingene ændret sig markant. Buddy og Siri( i dag 12 uger) leger og har det herligt sammen. Buddy finder sig i utrolige ting fra Siri's side. Det er sjældent, at han må sige fra over for hende, men det sker selvfølgelig, når hun bliver for fræk. Buddy er blevet legesyg igen. Han er samtidig meget kærlig - for jaloux er han da stadig og hver dag når man kommer hjem, er der en kamp mellem dem om hvem der skal stå tættest på. Buddy møfler sig ind foran og Siri forsøger at springe op over ham. En anden ting der er dejligt er, at den lille lærer af den store. Det er for eksempel intet problem at gå med hende i snor, hvilket ellers godt kan være lidt tungt i starten.

Kort sagt de to hunde har rigtig meget glæde af hinanden og det er en sand fornøjelse at betragte dem, når de leger sammen - så det blev lige så godt, som jeg havde håbet.

Ulla, Siri og Buddy.

 

 

In english change to English

2010-01-25

 

Spørgeskema.
Du finder skemaet på dette link


Læs mere ...

2009-12-12
Udstilling i Herning den 7. og 8. november 2009 - Stabylands Goffe von Hajo blev Årets DKK Racevinder
Læs mere ...

2009-10-14
Ny bestyrelse valgt på generalforsamling den 06.06.2009
Læs mere ...

2009-10-03
Udstilling i Brøndby den 19. og 20. september 2009
Læs mere ...

2009-09-20
Udstilling i Hillerød den 16. august 2009
Læs mere ...


Nyhedsarkiv .....

Sitemap | Om os | Kontakt os| ©2004 Anni Sommer