Kontakt os på: mail@stabyhoun.dk

Sygdomme

​I DASK har vi rigtig meget fokus på de sygdomme, der kan ramme vores race. Det værende sig fysiske eller psykiske sygdomme – og det er noget vi løbende drøfter med avlsrådet i Holland (NVSW).

Den første Stabyhoun kom til Danmark i 1995. Den hund og de efterfølgende hunde, der blev indført fra Holland, er siden hen blevet til mange Stabyhouns. Mange gener er krydset gennem de sidste 20 år.

Hvor mange Stabyhouns, der pt. er i Danmark, ved vi ikke, men vi ved, at et grundigt avlsarbejde i DASK og blandt opdrætterne af Stabyhouns har gjort, at vi i dag har en masse sunde hunde.

Men hvilke sygdomme er det så, at DASK har haft fokus på?

Hoftedysplasi (HD)

Hoftedysplasi – i daglig tale kaldet HD – er en sygdom, hvor lårbenshovedet og hofteskålen ikke passer sammen som de skal. Der vil opstå løshed i hofteleddet, som kan udvikle sig til smertevoldende slidgigt.

HD er en arvelig lidelse. Lidelsen er polygen nedarvet, hvilket betyder, at det er en blanding af gener, samt det miljø hunden vokser op i, der afgør om hunden får HD. HD er 25 % arvelig betinget og 75 % miljøbetinget.

En test for HD foregår ved, at man tager et røntgenbillede af hundens hofteled. Hunden skal på tidspunktet for testen være 12 måneder. Inden en hund kan blive røntgenfotograferet for HD, skal ejeren (eller dyrlægen) på www.hundeweb.dk købe og udskrive en rekvisition. Røntgenbilledet bliver taget ved ens egen dyrlæge. Billederne sendes derefter over til DKK, hvor de bliver bedømt. Man tildeler herefter hunden en HD grad fra A-E. HD A og B betragtes som HD-fri. Hunde med status C har let HD, men kan anvendes i avl. Hunde med status D og E bør ikke anvendes i avl.

Når man vil anvende sin hund i avl, er det vigtigt, at man tester hunden for HD, og det er ligeså vigtigt, at man anvender en partner til sin hund, som også har en kendt HD-status. Jo bedre HD-status forældredyrene har – jo større sandsynlighed er der for, at hvalpene får en god HD-status.

En opdrætter kan kun sørge for, at fundamentet for en god HD-status er i orden. Som hvalpekøber er det vigtigt, at man tager sine forholdsregler og ikke udsætter sin hvalp for ting, der kan påvirke HD-statussen negativt, idet 75 % - som tidligere nævnt – er miljøbetinget.

Man bør derfor som hvalpekøber sørge for,

·​at din hvalp får et godt kvalitetsfoder,

·​at din hvalp ikke bliver overvægtig – overvægt kan øge risikoen for HD,

·​at din hvalp ikke vokser for hurtigt – ses ved hvalpe, der bliver fodret med et hundefoder med alt for højt energi indhold,

·​at din hvalp ikke udsættes for trapper,

·​at undgå overdreven motion førend hunden er udvokset – eksempelvis agility, cykelture, løb på hårde overflader og spring fra højder (f.eks. ud af bilen). En god huskeregel er, at ens gåture med hvalpen er 1 minut pr. uge hvalpen er – dvs. en hvalp på 10 uger bør kun være på gåtur i 10 minutter.

Albueledsdysplasi (AD)

Albueledsdysplasi – i daglig tale kaldet AD – er en samlet betegnelse for flere forskellige lidelser i hundens albueled. Det, der er fælles for de forskellige lidelser er, at de kan give slidgigt i albueleddet og dermed forvolde smerter.

AD er ligesom HD en polygen nedarvet lidelse. Lidelsen er 30-40 % arvelig betinget og 60-70 % miljøbetinget. AD-graderne er 0, 1, 2 og 3. AD 0 og 1 kan anvendes i avl.

Hvis man vil anvende sin hund i avlen, skal man – ligesom ved HD – kende AD-statussen på sin hund. Testen for AD er den samme som ved test for HD. Hunden skal være 12 måneder. Man skal her også bestille en rekvisition på www.hundeweb.dk.

Som hvalpekøber bør man følge den liste som klubben har anført under HD for at mindske risikoen for AD.

Cerebral dysfunktion (CDF)

Cerebral dysfunktion – i daglig tale kaldet CDF – er en genetisk betinget neurologisk sygdom. Sygdommen er arvelig. Det er en genetisk mutation, som forårsager en ændret adfærd hos hvalpe. Hvalpe, der har sygdommen, vil når de er ca. 6 uger gamle begynde at udvise en afvigende og impulsiv adfærd, hvor de gentager de samme bevægelser – såsom at snurre omkring sig selv, gå frem og tilbage osv. Hvalpe, der er ramt af CDF er meget aktive og spiser lidt. De dør desværre inden for få måneder.

CDF er en arvelig recessiv (skjult) sygdom, hvilket betyder, at en hvalp kun får symptomer, hvis begge forældrenedyrene har den genetiske fejl.

Man kan teste for CDF. Testen er en blodprøve, som man får taget ved egen dyrlæge. Hunden skal ikke have en bestemt alder for, at man kan teste for genfejlen. Dyrlægen skal ved Laboklin i Tyskland bestille en rekvisition. Blodprøven sendes derefter af dyrlægen til Laboklin, der tester for genfejlen. Man får som oftest svar på testen omkring en uge efter, at blodprøven er taget. Man får et certifikat fra Laboklin, hvoraf CDF-statussen fremgår. Dette certifikat skal sendes til DASK, der så sørger for, at ens hund bliver registreret med CDF-statussen på ZooEasy. Hvalpe af forældredyr, hvor begge er testet frie for CDF, kan ikke være bærer af genet, og de er derfor automatisk frie for genet.

Der findes 3 forskellige betegnelser – CDF-fri, CDF-bærer og hunde, der har CDF.

Man skal for at anvende sin hund i avl kende CDF-statussen på sin hund. En hund, der er bærer af CDF-genet kan sagtens anvendes i avlen. Man må bare ikke koble 2 bærer af genet med hinanden – dette vil give hvalpe med genfejlen. Anvender man en bærer i avlen, skal den derfor altid kobles med en hund, der er CDF-fri. Hvalpene fra et kuld, hvor det ene forældredyr er bærer og det andet er fri, skal testes for genfejlen for at kunne indgå i avlen.

Epilepsi

Epilepsi er ligesom CDF en genetisk betinget sygdom. Det er en sygdom, der viser sig ved anfald. Det er meget individuelt, hvorfor hunde får anfald. Det er en livsvarig sygdom, der kan behandles. Epilepsi kan bredt opdeles i to typer – primær (eller idiopatisk) og sekundær (eller symptomatisk).

Man kan ikke som ved CDF teste for genet og derfor kan man ikke genteste sig ud af sygdommen. En hund, der får epilepsi, vil få et avlsforbud – og kan på den måde ikke indgå i avlen. Vi har i Danmark heldigvis meget få Stabyhouns, der har epilepsi.

www.epilepsihund.dk kan du læse mere om sygdommen.

Steroid Responsive Meningitis Arteritis (SRMA)

SRMA er en sygdom, der primært rammer hvalpe eller unghunde. Det er betændelsestilstand i hjerne- og rygmarvshinderne. Hinderne ligger omkring hjerne og rygmarv og beskytter centralnervesystemet. Sygdommen forekommer ved Stabyhouns

​Symptomerne kan variere meget, men det viser sig typisk ved:

·​Akut opstået sygdom (hunden kan pludselig blive syg i løbet af timer), men sygdommen kan også komme snigende over uger/måneder.

·​Høj feber.

·​Varierede grader af slingerhed – hunden kan pludselig ikke stå mere, men ligger på siden.

·​Ufrivillig vandladning.

·​Har smerter i nakke og ryg.

·​Hunden står med bøjet ryg.

·​Hunden er følsom for berøring.

·​Hunden træder forsigtigt, som den gik på æg.

·​Manglende appetit, også fordi hunden ikke kan bøje hovedet til madskålen.

Hvis din hund viser de ovenstående symptomer, skal du kontakte din dyrlæge omgående. Du skal være opmærksom på, at ikke alle dyrlæger har kendskab til SRMA og dens symptomer. Dyrlægen kan diagnosticere hunden ved at tage blodprøver og eventuelt teste rygmarvsvæsken.

Den eneste effektive behandling af SRMA er langvarig behandling med binyrebarkhormoner, oftest prednison. Hvis behandlingen startes hurtigt, har hunden en god chance for fuld helbredelse. Nogle hunde, der har haft SRMA får et eller flere tilbagefald, hvor behandling med prednison igen er nødvendig. Efter hunden er fyldt 2 år ses sjældent tilbagefald. Det anbefales ikke at avle med en hund som har været syg.

Persisterende ductus arteriosus (PDA)

Persisterende ductus arteriosus – i daglig tale PDA – er den latinske betegnelse for ”patent ductus arteriousus”. Sygdommen er en af de hyppigste medfødte hjertelidelser hos hunde.

Hos den ufødte hvalp findes der et kar udenfor hjertet, der kaldes ductus arteriosus, og som forbinder kropspulsåren (aorta) med lungearterien (arteria pulmonalis). Dette kar sørger for, at det allerede iltede blod fra moderen ledes uden om lungerne hos fosteret, da lungerne ikke er funktionelle før hvalpen er født. Karret lukkes normalt kort tid efter fødslen, men hos nogle hunde sker det ikke, og så er der tale om en PDA.

Læs mere om sygdommen her:

www.kardiologi.ku.dk/dyreejere/pdapersisterendeductusarteriosus

Radius Curvus

Det er en genetisk betinget sygdom, hvor hundens forben ikke udvikler sig optimalt. Hunde, der har sygdommen er på dansk ”hjulbenede”.