Kontakt os på: mail@stabyhoun.dk

FCI-Standard, nr. 222

Stabyhoun – Oprindelsesland: Holland

​Helhedsindtryk

​En ligetil, robust bygget, langhåret stående jagthund af rektangulær bygning, hverken for grov eller for elegant.

Dens hud slutter tæt til kroppen, og den har hverken løs halshud eller for fyldige læber.​

Temperament

​Hengiven, blid og venlig som familiehund, intelligent, lydig og nem at træne. Den er afdæmpet, men en god vagthund, hverken skarp eller bidsk.

Hoved

​Tørt og i størrelse passende til kroppen, mere langt end bredt. Skalle og næseparti har samme længde. Skallen er let hvælvet og ikke smal, men må dog aldrig virke bred. Den går med en blød runding over i kindpartiet, som ikke må være fyldigt. Stoppet er kun let spidst. Næseryggen er lige, således at den set i profil hverken er konkav eller konveks. Næsepartiet er bredt, med godt åbne næsebor. Læberne slutter tæt og er ikke hængende. Stærke tænder med saksebid.

Ører

​Ret lavt ansat og uden kraftig ørebrusk. De bæres ind mod hovedet uden at være drejede. Det er uønsket med kraftigt udviklede ører, som ikke er foldet nedad helt fra roden, men længere ude, og derved ikke ligger ind til hovedet, men er “luftige”. Ørerne er moderat lange og har form som en murske. Ørets frynser er et typisk racetræk: De er ret lange ved basis og bliver kortere nedefter, således at ørets nederste tredjedel er dækket af kort pels. De lange hår skal være lige; let bølgede er tilladt, men krøllede er en fejl.

Øjne

​Flugter med hovedets overflade, middelstore og runde, med stramme øjenrande, så hverken bindehinde eller blinkhinde kan ses. De er hverken udstående eller dybtliggende. Farven er mørkebrun hos hunde med sort grundfarve, brune hos hunde med brun eller orange grundfarve. Gule øjne (rovfugleøjne) er en fejl.

Næse

​Sort hos hunde med sort grundfarve, brun hos hunde med brun eller orange grundfarve. Næsen er ikke spaltet, og næseborene er godt åbne, og hele næsen er veludviklet.

Hals

​Kort og rund. Den skråner ind mod overlinien i en meget stump vinkel, og hovedet bæres for det meste lavt. Halsen er let buet, og halsens hud er hverken fyldig eller løs.

Forbryst

​Set forfra ret bredt, med større bredde end dybde, således at forbenene er ret bredt stillede. Underbrystet er rundet, dog ikke bådformet, og når ikke dybere end til albuen.

Krop

​Kraftfuld, med godt hvælvede ribben. De bageste ribben er veludviklede. Ryggen er lige og ret lang, og krydset har kun en let hældning. Lændepartiet er kraftfuldt, og bugen er kun moderat optrukken.

Hale

​Lang, kan nå ned til haseleddet. Ikke højt ansat, båret nedad indtil den sidste tredjedel, som bøjer opefter i en blød bue. I aktion løftes halen, men må aldrig krølle. Den er dækket af lange hår uden krøl eller bølger på alle sider helt ud til spidsen. Den har ikke fane og er ikke busket.

Forpart

​Skulderen ligger godt ind til brystkassen, med godt tilbagelagt og velvinklet skulderblad. Underarmen er kraftig og lige, og forbenene er lige, uden svag mellemhånd. Tæerne er veludviklede og hvælvede, poterne hverken som katte- eller harepoter, og trædepuderne er tykke.

​​

Bagpart

​Kraftfuld og velvinklet. lavt ansatte haseled og kort mellemfod. Bagpoterne er runde og veludviklede trædepuder.

Pels

​Langt og glatliggende over hele kroppen. Kun over krydset må pelsen være let bølget. Hovedet er korthåret. Bag på forbenene og som bukser er pelsen veludviklet, snarere busket end i form af faner. En noget krøllet pels er tegn på indkrydsning, og hunde med en sådan pels kan ikke anerkendes som Stabyhoun.

Farve

Sort, brun eller orange med hvide aftegninger. Plettede og/eller skimlede (roan) hvide aftegninger er tilladt.

Størrelse

​Idealstørrelse for hanner er 53 cm, for tæver 50 cm.

Fejl

​Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.​