​Specialklub under DKK for racen Stabyhoun

Racen stammer fra Holland. NVSW er den hollandske klub.

Avlerdag 2018​

​Kære avlere, kære Stabyhoun ejere.

I inviteres hermed til avlerdag i Dansk Stabyhoun Klub

Lørdag d. 14. april kl. 10:00 2018 Sted: Egtved Rideklub, Egtvedvej 14, 6040 Egtved

I Holland holder man årligt to ”Fokkers dage”, en om foråret og en om efteråret, hvor forældredyrene bliver bedømt med deres afkom. Det er dog ikke muligt, at arrangere to avlerdage med det antal hvalpe som vi opdrætter i Danmark.

Der inviteres de kuld der er født fra:

1. maj 2016 til 30.april 2017

I perioden 1. maj 2016 til 30.april 2017 var der 17 tæver, som fik 114 hvalpe - i alt 131 hunde.

Stabyhoun klubben er meget glade for, at kunne annoncerer, at der denne gang vil være to dommere der skal dømme vores kuld og deres forældre. Begge forældredyr bliver inviteret. En del tæver er parret i Holland og fædrene fra disse kuld vil også blive inviteret til at deltage. Der er ikke altid at begge forældre kan være til stede, men uanset om forældredyrene er repræsenteret eller ej, så kan man, ved at sammenligne et kuld, få en fornemmelse af, hvor vi avlsmæssigt er på vej hen med vores fantastiske race.

I skal til dagen udfylde et sundhedsskemaet, som er vedhæftet invitationen. Det ville være en stor hjælp, hvis de af jer der er forhindret i at komme, også ydfylder skemaet og mailer det til anette@stabyhoun.dk Dette skema vil også være at forefinde på dagen, hvis i skulle glemme det.

Vi håber, at rigtig mange af jer kan komme til denne fantastiske dag, med mulighed for en bedømmelse af jeres unge stabyhoun sammen med kuld-søskende og forældredyr. Vi håber, at også tæveejerne vil bakke op om dette arrangement og muligheden for at se deres opdræt blive bedømt samlet.​

Det vil koste 50,- kr. pr hund, at blive bedømt på avlerdagen - beløbet betales kontant på dagen.

Avlerdagen afholdes i en ridehal – indendørs men i uopvarmet hal, så husk passende tøj til lejligheden. Der er gode toiletforhold, samt et cafeteria.

Der vil via mail blive udsendt 2 forskellige oplysningssedler sammen med kataloget. En hvor halvdelen af hundene indbydes til at komme før middag og en til den sidste halvdel, der får mødetid til efter middag – dette for evt. at kunne undgå den lange vente tid, der kan opstå, når de mange hunde skal bedømmes.

Der vil være mulighed for, at man på dagen kan lave ”bagagerumssalg”, hvor der kan sælges/købes/byttes nye eller brugte ting. Så har du allerede nu en ide om at det ville være noget for dig er du velkommen til at rette henvendelse til anette@stabyhoun.dk. Dette er ikke kun henvendt til dem som har hund/hunde til bedømmelse, men til alle medlemmer, og det er ganske gratis.

Det er en god ide, at deltage i ringtræning, inden man skal udstille hunden.

Når I tilmelder jer pr. mail, så er det vigtigt, at I tilmelder jer med jeres hunds stambogs-nummer og hundens stambogsnavn. I må meget gerne skrive stambogs-nummeret i mailens ”emne”.

Tilmelding skal ske til bestyrelsen på anette@stabyhoun.dk senest 15. marts 2018.

Mange hilsner

Bestyrelsen i DASK​​

Dansk Stabyhoun Klub

​Klubbens vigtigste formål er at udbrede kendskabet til Stabyhoun, en pragtfuld hollandsk jagt- og familiehund.

Rundt om racen

Ønsker du at lære mere om racen, inden du tager en beslutning?

Læs mere her

​Bliv medlem

Som medlem modtager du 4 blade årligt og støtter klubbens arbejde.

Læs mere her

Kontakt os i dag​

Ønsker du at høre mere om Stabyhouns og klubbens arbejde.

​Send os en e-mail: mail@stabyhoun.dk