04.04.15 - kataloget sendt til de tilmeldte hunde på mail.
Yderligere spørgsmål kan rettes til anette@stabyhoun.dk
Lørdag d. 11. april kl. 11
Sted: Egtved Rideklub, Egtvedvej 14, 6040 Egtved
I Holland holder man årligt to Fokkers dage, en om foråret og en om efteråret, hvor forældredyrene bliver bedømt med deres afkom. Det er dog ikke i Danmark muligt at arrangere to dage med det antal hvalpe, vi opdrætter i Danmark.
Til en avlerdag er det vigtigt, at hundene har en vis alder.
Vi fortsætter fra sidste år med at invitere de kuld der er født maj 2013 til april 2014.
Vi har igen inviteret en Hollands dommer Diana Strigel. Hun er selv Stabyhoun opdrætter og interesserer sig for racen. Godkendt i Holland til at dømme Stabyhouns på udstillinger.
Begge forældredyr bliver inviteret, men vi ved, at en del tæver er parret i Holland, og disse hanhunde kommer sandsynligvis ikke.
Uanset om begge forældredyrene er repræsenteret, så kan man ved at sammenligne et kuld, som de er som ung-hunde med deres mor og/eller far få en fornemmelse af, hvor vi avlsmæssigt er på vej hen med vores fantastiske race.
I skal til dagen udfylde et sundhedsskema, som I enten får tilsendt efter tilmelding eller udleveret på dagen.
I perioden maj 2013 til april 2014 var der 6 tæver, som fik hvalpe - i alt 47 hunde.
Født på følgende datoer i 2013: 26. juli (10 stk) – 19. september ( 7 stk)
Født på følgende datoer i 2014: 19. februar (9 stk) – 12. marts (8 stk) – 27. marts ( 8 stk)– 15. april ( 5 stk)
Vi håber, at rigtig mange af jer kan komme til denne fantastiske dag med mulighed for en bedømmelse af jeres unge stabyhoun sammen med kuld søskende og evt forældredyr.
Vi håber, at også tæveejerne vil bakke op om dette arrangement og muligheden for at se og få sit opdræt bedømt samlet.
Det vil koste 50,- kr. pr hvalp at få hvalpen bedømt på avlerdagen, betales på dagen. Opnår hunden en VG (Very Good) eller mere på dagen, har man mulighed for, at bedømmelsen kan indgå som én af de 2 udstillinger der skal til en avls godkendelse, dette vil koste + 100,-kr. betales på dagen.